Ny ESG-rapport samler vort bæredygtighedsarbejde
Vi har offentliggjort vores ESG-rapport for 2025. Rapporten samler vores arbejde med miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsdrift og giver et samlet indblik i de indsatser, data og fokusområder, der danner grundlag for vort videre arbejde med bæredygtighed.
Hos ErgoFloor har bæredygtighed været en del af forretningen siden begyndelsen. Vore produkter er baseret på genanvendt gummi fra udtjente dæk, og cirkulær økonomi er derfor ikke et tilvalg, men en naturlig del af den måde, vi udvikler og producerer gulvløsninger på. Med ESG-rapporten samler vi arbejdet i en mere struktureret ramme, hvor dokumentation, transparens og data får en stadig større betydning.
Rapporten dækker både ErgoFloor i Danmark og ErgoFloor Vietnam Rubber LTD., hvor vi har egenproduktion. Det giver os direkte indflydelse på blandt andet produktionsprocesser, energiforbrug, arbejdsmiljø og sociale forhold i værdikæden.
Et centralt område i rapporten er miljø og klima. Her beskriver vi blandt andet vore cirkulære forretningsmodel, hvor kasserede bildæk omdannes til nye gulvløsninger med lang levetid. En stor del af råvarerne består af genanvendt gummi.
På det sociale område beskriver vi vores fokus på stabile og ordentlige ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø og trivsel. I Danmark har vi en mindre medarbejderstab med faste ansættelser, lavt sygefravær på under 2 % og tæt dialog mellem medarbejdere og ledelse. I Vietnam arbejder vi aktivt med sikkerhed, oplæring og arbejdsvilkår i produktionen. Rapporten viser blandt andet, at der ikke er registreret arbejdsulykker fra 2022-2025.
ESG-rapporten er udarbejdet med afsæt i VSME-standarden og markerer et vigtigt skridt i vort arbejde med mere systematisk rapportering. Målet er at styrke dokumentationen år for år og skabe et mere præcist datagrundlag for de indsatser, vi arbejder videre med.
Med ESG-rapporten ønsker vi at give kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter et samlet indblik i vort arbejde med bæredygtighed, dokumentation og ansvarlig produktion.